Et slag af fortvivlelse

En kvinde skriger af blodig rædsel og frygt i 'Wolf Creek'.
Drevet af

Jeg havde svært ved at se 'Wolf Creek'. Det er en film med ét klart formål: At etablere dens instruktørs kommercielle akkreditiver ved at vise hans dygtighed til at skildre den brutale sporing, tortur og lemlæstelse af skrigende unge kvinder. Da morderen skærer rygsøjlen af ​​et af sine ofre og kalder hende 'et hoved på en pind', ville jeg gå ud af teatret og blive ved med at gå.

Den har en 82 procent 'frisk' læsning over på tomatometeret. 'Forpligtet til at give selv den mest erfarne thrillersøger mareridt' (Hollywood Reporter). 'Vil have Wes Craven bøjer hovedet i skam' (Clint Morris). 'Det må give Australiens turistindustri i Outback et slemt tilfælde af halsbrand' (Laura Clifford). Hvad mere kan vi ønske os?' (Harvey Karten). En kritiker, der ikke kunne lide det, var Matthew Leyland fra BBC: 'Filmens præference for kvindelig lidelse giver den et kvindefjendsk undertræk, der er endnu mere foruroligende end blodet.'

En 'misogynist' er en, der hader kvinder. Jeg forklarer det, fordi de fleste mennesker, der hader kvinder, ikke kender ordet. Jeg gik til Rotten Tomatoes roundup af kritikere, ikke for at få tip til min egen anmeldelse, men i håb om, at nogen et eller andet sted blot sagde: 'Fik mig lyst til at kaste op og græde på samme tid.'



Jeg kan godt lide gyserfilm. Gyserfilm, selv ekstreme, fungerer primært ved at skræmme os eller fascinere os. Overvej 'Tre ... ekstremer' for nylig. 'Wolf Creek' er mere som fyren til karnevalets sideshow, der bider kyllingehoveder af. Ikke sjovt for os, ikke sjovt for fyren, ikke sjovt for kyllingen. I tilfælde af denne film er det sjovt for fyren.

Jeg ved, jeg ved, mit job som kritiker er at rose instruktøren for at vise lavbudget filmskabende færdigheder og skabe en anspændt atmosfære og fremkalde tomhed og trussel i outbacken, bla, bla. Men når han fortæller en historie som denne, jo bedre han er, jo værre bliver oplevelsen. Måske er hans job som instruktør at lave en film, jeg kan sidde igennem uden forfærdelse. At grine gennem filmen, som midnatspublikum nogle gange bliver inviteret til at gøre, er at antyde, at du er umenneskeliggjort, uudviklet eller en slapwit. At læse blase spekulationer om filmens effekt på turisme giver mig lyst til at skrige som Jerry Lewis : Vågn op, dame!

Der er en grænse, og denne film krydser den. Jeg ved ikke, hvor grænsen er, men den er langt nord for 'Wolf Creek.' Der er en rolle for vold i film, men hvad fanden er formålet med denne sadistiske fejring af smerte og grusomhed? Teatrene er lige nu fyldt med vidunderlige, spændende, sjove, hjertevarme, dramatiske, kunstneriske, inspirerende, underholdende film. Hvis nogen, du kender, siger, at det er den, de gerne vil se, er mit råd: Kend ikke den person mere.

Åh, jeg glemte at nævne: Filmen åbner ikke den 23. december, ligesom mange af 'feriebillederne', men på juledag. Måske ville det være en effektiv promo at have sneak previews ved midnat juleaften.

Bemærk: Pr. 3. januar 2006 er tomatometeraflæsningen for
filmen var faldet til 51.